{"id":18733,"date":"2025-10-10T12:27:21","date_gmt":"2025-10-10T12:27:21","guid":{"rendered":"https:\/\/planetdairy.com\/hvordan-kan-det-samme-produkt-have-to-forskellige-co2e-tal\/"},"modified":"2025-10-10T12:27:21","modified_gmt":"2025-10-10T12:27:21","slug":"hvordan-kan-det-samme-produkt-have-to-forskellige-co2e-tal","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/planetdairy.com\/da\/hvordan-kan-det-samme-produkt-have-to-forskellige-co2e-tal\/","title":{"rendered":"Hvordan kan det samme produkt have to forskellige CO2e-tal?"},"content":{"rendered":"<p>Lad os se p\u00e5 to eksempler fra de produkter, der har den st\u00f8rste klimap\u00e5virkning og som forbruges regelm\u00e6ssigt: oksek\u00f8d og mozzarellaost. Concitos &#8216;Den Store Klimadatabase&#8217; beregner CO2e-p\u00e5virkningen af hakket oksek\u00f8d (i Danmark) til 37,03-41,15 kg CO2e pr. kg produkt (afh\u00e6ngigt af fedtindholdet) og af mozzarella til 6,63 kg CO2e pr. kg produkt. P\u00e5 den anden side, i CarbonClouds internationale database (Climate Hub) med mere end 50.000 produkter, beregnes de samme produkter til 22,64 kg CO2e pr. kg hakket oksek\u00f8d og 10,08 kg CO2e pr. kg mozzarella.  <\/p>\n<p>Det er klart, at der er noget galt her.<\/p>\n<p>Forskellen i resultater kan forklares med forskellen i beregningsmetoderne. Den Store Klimadatabase bruger C-LCA (Consequential Life Cycle Assessment), som f\u00f8lger ISO 14040, der beskriver de generelle principper og den tilh\u00f8rende ramme for en LCA, og ISO 14044, der beskriver kravene og retningslinjerne. I mellemtiden bruger CarbonCloud A-LCA (Attributional Life Cycle Assessment), som f\u00f8lger ISO 14067, der er mere specifik om kvantificering og rapportering af klimap\u00e5virkning. Den f\u00f8lger ogs\u00e5 retningslinjerne i ISO 14040 og 14044 og specificerer yderligere, hvordan man skal redeg\u00f8re for klima\u00e6ndringer og det klimaaftryk, et specifikt produkt har. Derfor betragtes den som den globale reference for produkters CO2-aftryk.    <\/p>\n<p>I hverdagssprog betyder det, at A-LCA ser p\u00e5 et produkts klimap\u00e5virkning lige nu og fort\u00e6ller os, hvordan det p\u00e5virker milj\u00f8et i \u00f8jeblikket, uden at overveje, hvad der kan ske i fremtiden. C-LCA ser p\u00e5, hvordan et produkt kan p\u00e5virke milj\u00f8et i fremtiden, og overvejer, hvad der kan ske, hvis der foretages \u00e6ndringer i produktionen eller forbruget. S\u00e5 A-LCA er mere baseret p\u00e5 fakta om produktet og dets fremstillingsproces og forsyningsk\u00e6de, mens C-LCA er mere teoretisk, og der kan v\u00e6re mange usikkerheder forbundet med fortolkningerne af beregningerne.  <\/p>\n<p>Faktisk anbefaler forfatterne i baggrundsrapporten til Den Store Klimadatabase, at den kun bruges til generel information og uddannelsesform\u00e5l. Den er ikke egnet til klimam\u00e6rkning, markedsf\u00f8ring eller beskatning af specifikke f\u00f8devarer. Den fremh\u00e6ver ogs\u00e5 yderligere begr\u00e6nsninger ved databasen.  <\/p>\n<p>N\u00e5r det kommer til ern\u00e6ringsoplysninger p\u00e5 et hvilket som helst f\u00f8devareprodukt, er oplysningerne klare, enkle og vigtigst af alt pr\u00e6cise. Hvad med n\u00e5r det kommer til klimainformation? Vi fortjener da samme klarhed, enkelhed og pr\u00e6cision? Hvis der bare var en industristandard til at bestemme klimap\u00e5virkningen af de forskellige f\u00f8devarer, vi samler op hver uge i vores supermarkeder.   <\/p>\n<p>Det er den danske regering enig i. Og i april 2022 iv\u00e6rksatte man udviklingsarbejde for et forslag om, hvordan en fremtidig klimam\u00e6rke i Danmark kunne se ud. M\u00e6rket er beregnet til at hj\u00e6lpe forbrugerne med at v\u00e6lge f\u00f8devarer med et lavere klimaaftryk, n\u00e5r de handler. Og samtidig st\u00f8tte og fremme f\u00f8devareproduktion med en lavere klimap\u00e5virkning.   <\/p>\n<p>For at udvikle klimam\u00e6rket blev der nedsat en arbejdsgruppe best\u00e5ende af F\u00f8devarestyrelsen og interessenter fra detailhandlen, f\u00f8devareindustrien og forbrugerorganisationer. Gruppen afsluttede sit arbejde og fremlagde sine anbefalinger for Jacob Jensen, minister for f\u00f8devarer, landbrug og fiskeri, den 27. april 2023. Nu, to \u00e5r senere, har vi stadig ikke et f\u00e6rdiggjort klimam\u00e6rke.  <\/p>\n<p>Forsinkelsen skyldes et dilemma i F\u00f8devarestyrelsen. Indtil for nylig var der konsensus mellem den oprindelige interessentgruppe og ministeriet om, at det danske klimam\u00e6rke ville blive underst\u00f8ttet af data ved hj\u00e6lp af A-LCA-beregninger. Dette er bredt accepteret af det videnskabelige samfund og af EU-arbejdsgrupper, der arbejder p\u00e5 at etablere et EU-d\u00e6kkende klimam\u00e6rke. Nu tyder de seneste rapporter p\u00e5, at ministeriet overvejer at bruge C-LCA.   <\/p>\n<p>A-LCA-metoden g\u00f8r det muligt for f\u00f8devareproducenter at beregne, kortl\u00e6gge, forst\u00e5 og handle p\u00e5 klimaaftrykket af deres produkter. Hvor opst\u00e5r der emissioner? Hvor i forsynings- og produktionsk\u00e6den er st\u00f8rstedelen af emissionerne? Hvad kan der g\u00f8res for at reducere dem? Det tilskynder f\u00f8devareproducenter til at innovere i retning af en mere b\u00e6redygtig fremtid, og med den nylige danske CO2-afgift giver A-LCA en klar m\u00e5de for producenterne at beregne CO2-reduktion. Ved at tage h\u00f8jde for detaljer om hvert trin i processen fra g\u00e5rden til supermarkedshylden g\u00f8r det f\u00f8devareproducenterne i stand til at identificere, hvor i f\u00f8devarek\u00e6den de kan foretage de st\u00f8rste forbedringer.     <\/p>\n<p>Concitos C-LCA-metode giver gennemsnitlige klimap\u00e5virkninger og afspejler derfor ikke de store variationer, der kan v\u00e6re inden for hver produkttype. For eksempel har Den Store Klimadatabase (C-LCA) det samme tal (6,63 kg CO2e pr. kg produkt) for fl\u00f8deost, bl\u00e5skimmelost, Danbo, mozzarella og parmesan. Mens CarbonCloud har individuelle tal for hver af disse forskellige ostetyper.  <\/p>\n<p>EU arbejder i \u00f8jeblikket ogs\u00e5 p\u00e5 et klimam\u00e6rke, Product Environment Footprint (PEF), og som et EU-land har Danmark ikke tilladelse til at udvikle et uafh\u00e6ngigt og obligatorisk klimam\u00e6rke. Da EU-m\u00e6rket vil blive underst\u00f8ttet af A-LCA-metoden, giver det ikke mening for Danmark at udvikle et klimam\u00e6rke med en alternativ metode. Dette bekr\u00e6ftes af Niels Peter N\u00f8rring, klimadirekt\u00f8r i Landbrug  F\u00f8devarer, som sammen med st\u00f8rstedelen af den 16 mand store interessentgruppe har skrevet til F\u00f8devarestyrelsen for at holde fast i den oprindelige plan. Som er at skabe et klimam\u00e6rke med et dobbelt form\u00e5l: at g\u00f8re det lettere for forbrugerne at tr\u00e6ffe klimavenlige valg og at give producenterne et bedre incitament til at reducere klimaaftrykket af f\u00f8devarer.   <\/p>\n<p><strong> <\/strong><\/p>\n<p><strong> <\/strong><\/p>\n<p><strong> <\/strong><\/p>\n<p><strong>Referencer<\/strong><\/p>\n<ol>\n<li><a href=\"https:\/\/concito.dk\/udgivelser\/store-klimadatabase-version-11-baggrundsrapport\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer nofollow\">https:\/\/concito.dk\/udgivelser\/store-klimadatabase-version-11-baggrundsrapport<\/a><\/li>\n<li><a href=\"https:\/\/fodevarewatch.dk\/Fodevarer\/article17658633.ece\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer nofollow\">https:\/\/fodevarewatch.dk\/Fodevarer\/article17658633.ece<\/a> <a href=\"https:\/\/denstoreklimadatabase.dk\/en?goods%5B0%5D=goods%3A42\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer nofollow\">https:\/\/denstoreklimadatabase.dk\/en?goods%5B0%5D=goods%3A42<\/a><\/li>\n<li><a href=\"https:\/\/apps.carboncloud.com\/climatehub\/search?q=cheesemarket=DNK\" target=\"_blank\" rel=\"noopener noreferrer nofollow\">https:\/\/apps.carboncloud.com\/climatehub\/search?q=cheesemarket=DNK<\/a><\/li>\n<\/ol>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Lad os se p\u00e5 to eksempler fra de produkter, der har den st\u00f8rste klimap\u00e5virkning og som forbruges regelm\u00e6ssigt: oksek\u00f8d og mozzarellaost. Concitos &#8216;Den Store Klimadatabase&#8217; beregner CO2e-p\u00e5virkningen af hakket oksek\u00f8d (i Danmark) til 37,03-41,15 kg CO2e pr. kg produkt (afh\u00e6ngigt af fedtindholdet) og af mozzarella til 6,63 kg CO2e pr. kg produkt. P\u00e5 den anden [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":18734,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[457],"tags":[],"class_list":["post-18733","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized-da"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/planetdairy.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18733","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/planetdairy.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/planetdairy.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/planetdairy.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/planetdairy.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=18733"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/planetdairy.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18733\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/planetdairy.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/18734"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/planetdairy.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=18733"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/planetdairy.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=18733"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/planetdairy.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=18733"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}